Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
English

Projekter

Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning

Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.

. . . . .

Den virtuelle reception på plejecentret

01.01.2012 | Kategori: Velfærdsløsninger: Markedsmodning
Projektpartnere
  • Skanderborg Kommune
Nøgletal
Støtte fra Fornyelsesfonden
1.000.000 kr. (Tilskud)

Projektperiode
01.01.2012 - 31.12.2013

Projektbudget
5.000.000 kr.

Mere information
Projektholder
Skanderborg Kommune
Adelgade 44
8660 Skanderborg
www.skanderborg.dk

Kontaktperson
Liselotte Nis-Hanssen
tlf. 87 94 70 09
e-mail: Liselotte.Nis-Hanssen@skanderborg.dk

"Velfærdsløsninger"
Projekt billede

Skanderborg Kommune vil efterspørge en virtuel reception, der skal gøre det lettere og mindre ressourcekrævende for personale på plejecentre på ældreområdet at levere høj kvalitet i deres arbejde. Det gælder både i personalets primære plejeopgaver, i deres faglige dokumentationsforpligtelser og i den daglige dialog med og service over for pårørende, gæster og leverandører.

Plejepersonale på plejecentre forstyrres ofte i plejesituationen af eksempelvis pårørende til andre beboere, leverandører mv. Samtidig opleves personalet tit som fraværende af besøgende, fordi de netop er optaget af konkrete plejesituationer. Den virtuelle reception skal være personalets forlængede arm og afhjælpe dette dilemma. I plejesektoren findes endnu ikke én effektiv, brugervenlig løsning på området.

Hvad er resultatet af projektet?
En helhedsorienteret løsning der både tager højde for den eksisterende kommunale IT-arkitektur og for hverdagslivet blandt plejecentrets ansatte og brugere.

Hvilken gavn gør det?
Øget kvaliteten i ældreplejen for færre ressourcer end i dag. Mindre stress og sygefravær blandt personalet.

Hvad er det primære marked?
Den kommunale plejesektor. Projektet vil dog samtidig give private leverandører rammerne for at udvikle et kommercielt bæredygtigt produkt, som har potentiale over ud fag-, kommune- og landegrænser.

Hvornår ved vi mere?
• Afdækning af behov og udfoldelse af strategisk potentiale: 1.-3. kvartal 2012
• Gennemførelse af udbud: primo 2013

Godkendte citater til pressebrug:
“Vi er under pres i disse år, og det pres vil fortsætte. Derfor er det bidende nødvendigt, at vi ikke bare ændrer lidt på tandhjulene en gang imellem, men at vi også overvejer om tandhjul overhovedet er smart at bruge. Den virtuelle reception har et stort potentiale, fordi det netop kan blive et stort skridt fremad og ikke bare optimering.”
– Peter Sinding Poulsen, Ældre- og Handicapchef, Skanderborg Kommune

”Vi skal væk fra tankegangen om, at private virksomheder er leverandører, der bliver holdt i mørket, indtil den dag de kan downloade et udbud fra vores hjemmeside. Vi har brug for, at private aktører er med til ikke bare at levere, men også at drømme, inspirere og innovere på de teknologiske løsninger, der i fremtiden skal sikre balancen mellem kommunale velfærdsydelser og vores økonomiske vilkår.”
– Peter Sinding Poulsen, Ældre- og Handicapchef, Skanderborg Kommune